Er du privatkunde? Så har vi lavet et helt nyt website til dig > Gå til det nye website
Er du privatkunde? Så har vi lavet et helt nyt website til dig
> Gå til det nye website

Vigtig information  Alm. Brand anvender cookies

Cookies er nødvendige for at få vores hjemmesider til at fungere. Vi anvender egne cookies og tredjepartscookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies

Primær navigation

Områdenavigation Om Alm. Brand

Vigtig information  Alm. Brand anvender cookies

Cookies er nødvendige for at få vores hjemmesider til at fungere. Vi anvender egne cookies og tredjepartscookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies

Områdenavigation Om Alm. Brand


Derfor er et vindue på klem en dårlig idé

Nyhed - Forsikring nyhedsbrev, Lukker og låser du døren 21-07-16

Solen bager, og det kan være fristende at lade et vindue stå på klem, når du tager hjemmefra. Men et vindue på klem, selv på sikkerhedshaspe, er en dårlig ide.

Publiceret juli 2016

Luk vinduerne helt, når du ikke er hjemme

Det er fristende at lade et vindue stå på klem, når familien forlader hjemmet på en varm sommerdag. Men selvom der findes mange forskellige sikkerhedshasper til vinduer, er de ikke sikre nok. De fleste kan endda gøre det nemmere for en indbrudstyv at brække vinduet op. Derfor er det vigtigt altid at lukke vinduer og døre helt, når du tager hjemmefra.

Ikke indbrud, men simpelt tyveri

Har du haft indbrud gennem et åbent vindue, dækker din forsikring tyveriet som simpelt tyveri og ikke som indbrud. Det gælder også, selvom du har en sikkerhedshaspe på vinduet. Det betyder, at du ikke får det samme i erstatning som ved indbrud. Ved simpelt tyveri dækker forsikringen f.eks. ikke smykker og kontanter.

Indbrud kan kun ske i aflåste hjem

I forsikringsverdenen er der kun tale om indbrud, hvis hjemmet har været forsvarligt aflåst, dvs. at alle vinduer og døre har været forsvarligt lukket. Og et hjem, hvor vinduerne står på klem, også selvom du har monteret sikkerhedshasper, er ikke forsvarligt aflåst.

Luk vinduerne, når du ikke opholder dig i rummet

Faktisk er sagen den samme, hvis vinduer eller terrassedør står åbne eller på klem, mens du er hjemme. Vi oplever desværre, at mange får en grim overraskelse, fordi de undlader at låse døren, når de er hjemme. For tyven kan sagtens finde på at snige sig ind ad en ulåst dør eller et åbent vindue, når du f.eks. er ude i haven. Eller endda om natten, mens du sover.

Ud over at du får en meget ubehagelig oplevelse, dækker din forsikring også kun i begrænset omfang, for også her er der tale om simpelt tyveri.

Se på din bolig med tyvens øjne

Se vores gode råd til, hvordan du kan undgå indbrud i din bolig.