Er du privatkunde? Så har vi lavet et helt nyt website til dig > Gå til det nye website
Er du privatkunde? Så har vi lavet et helt nyt website til dig
> Gå til det nye website

Vigtig information  Alm. Brand anvender cookies

Cookies er nødvendige for at få vores hjemmesider til at fungere. Vi anvender egne cookies og tredjepartscookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies

Primær navigation

Områdenavigation Om Alm. Brand

Vigtig information  Alm. Brand anvender cookies

Cookies er nødvendige for at få vores hjemmesider til at fungere. Vi anvender egne cookies og tredjepartscookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies

Områdenavigation Om Alm. Brand


Når det uventede sker

Aktuelt: Når det uventede sker 04-06-15

Efter jordskælvet sad Pia sammen med de andre udenfor plejehjemmet.
Det er Pia yderst til højre. 

Pia Kryger Lakha befandt sig i Nepal under det kraftige jordskælv den 25. april. Hun kom heldigvis ikke til skade, men mistede al sin bagage.

 

Alm. Brand dækkede den mistede bagage, og Pias oplevelser fra jordskælvet gjorde stort indtryk på den skadebehandler, som hjalp hende. Pia har genfortalt sin historie til Alm. Brand.


Pia Kryger Lakha var sammen med sin mand rejseleder på en 14-dages rundrejse i Nepal for 16 danskere. Da jordskælvet skete, var det rejsens næstsidste dag, og de befandt sig på et plejehjem for tibetanske flygtninge i Kathmandu.

Jordskælvet målte 7,8 på Richterskalaen og betød store ødelæggelser i hele Kathmandu-dalen.

Der kom efterskælv hver time, så Pia besluttede at blive de næste par timer på plejehjemmet, inden de tog hjem til, hvor de boede:

- Der var faldet lidt mere ro over byen, da vi tog af sted, men man kunne fornemme, at der havde været ragnarok, og flere mennesker løb stadig panikslagne rundt i gaderne. Nogle huse var helt mast sammen, og det var en ubærlig tanke at vide, at der lå mennesker levende begravet under de nedstyrtede huse, fortæller Pia.

For farligt at redde bagagen 

Da de kom frem til huset, hvor de boede, var der tydelige skader på den bygning, hvor Pias lejlighed lå. Og det ville være med livet som indsats at skulle ind for at hente deres ting. De havde kun det tøj, de gik og stod i:

- Vi skulle være i Nepal i fire uger, så vi havde jo stort set det meste af vores tøj med. Huset, som vores lejlighed ligger i, havde løftet sig fem cm, og der var revner i bygningen, og der kom hele tiden efterskælv, så det ville være for farligt at gå ind, forklarer Pia.

Sikkerhed i en svær situation

Pia ringede til Alm. Brand, og selvom det at miste sin bagage er en mindre ting, når man står midt i en naturkatastrofe, så gav det Pia en sikkerhed midt i en svær situation:

- Vi var hudløse på en eller anden måde, og vi havde brug for, at tingene bare gled uden besvær. Så det var rart, at vi kunne ringe til Alm. Brand, og at vi fik erstattet vores bagage uden besvær. Det gav ro i maven og gav os ekstra overskud, fortæller Pia.

Ifølge skadedirektør Brian Wahl Olsen i Alm. Brand dækker forsikringsselskaber normalt ikke i force majeure-situationer, som et jordskælv er:

”Det er en ulykkelig situation i Nepal, og det er en mindre ting at miste sin bagage, når en naturkatastrofe sker. Men for os var det vigtigt, at vi helt ekstraordinært dækkede bagagen, så vi kunne hjælpe vores kunde i en usædvanlig ulykkesituation, fortæller Brian Wahl Olsen.

Næstekærlighed i Kathmandu

Pia og hendes mand kunne flyve hjem fra jordskælvet to dage efter det første skælv ramte Nepal. Det, der har gjort størst indtryk på Pia, var den næstekærlighed, de oplevede i Kathmandu.

- Var der en, der havde en flaske vand, delte man den med en anden som en selvfølge. De mennesker er gjort af et særligt stof. Vi havde bare tre dage dernede efter jordskælvet, og så kunne vi rejse hjem. Men nepaleserne skal leve i det, slutter Pia.

Siden Pia og hendes mand rejste fra Nepal, har der været 300 kraftige efterskælv, og det er derfor vigtigt for dem at være i dialog med deres familie og venner i Kathmandu.