Er du privatkunde? Så har vi lavet et helt nyt website til dig > Gå til det nye website
Er du privatkunde? Så har vi lavet et helt nyt website til dig
> Gå til det nye website

Vigtig information  Alm. Brand anvender cookies

Cookies er nødvendige for at få vores hjemmesider til at fungere. Vi anvender egne cookies og tredjepartscookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies

Primær navigation

Områdenavigation Om Alm. Brand

Vigtig information  Alm. Brand anvender cookies

Cookies er nødvendige for at få vores hjemmesider til at fungere. Vi anvender egne cookies og tredjepartscookies til statistik, markedsføring og integration af tjenester. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies

Områdenavigation Om Alm. Brand


Maj er højsæson for påkørsel af rådyr

Aktuelt: Maj er højsæson for påkørsel af rådyr 18-05-15

Flere rådyr og andre hjorte bliver ramt i trafikken. Og netop i maj sker der flest påkørsler af råvildt.
 

I 2014 har Alm. Brand registeret 1640 påkørsler af rådyr og andre hjorte. En stigning på små 10 procent i forhold til 2012. De fleste påkørsler af rådyr og andre hjorte medfører primært skader på bilen og på dyret. Det er sjældent, at påkørsler af råvildt medfører personskader: 

”Vi ser skader, hvor bilen må erklæres totalskadet. Men de typiske skader er på bilens front, hvor forskærmen, kofangeren og eventuelt forruden bliver beskadiget. De alvorligste personskader er heldigvis sjældne, men de sker typisk, når bilisterne prøver at undvige dyret og kører ind i et træ eller modkørende biler. Undgå derfor at lave kraftige sving for at undvige dyret, men brems hårdt op, og hold godt fast i rattet, forklarer skadedirektør Brian Wahl Olsen fra Alm. Brand. 

Mange dyr på vejen 

- Vi ser især påkørsler af råvildt ved veje, der ligger ved tætte skovområder. Det bedste råd til at undgå påkørsler er at overholde fartgrænsen og være særligt opmærksom ved advarselskilte om dyrevildt og ved skovstrækninger. Husk også, at rådyr og hjorte færdes i flok, så har du først fået øje på ét dyr, er der sikkert flere, fortæller skadedirektør Brian Wahl Olsen.

Han forklarer de mange påkørsler i maj med, at der kommer mange nye unger til samtidig med, at de halvvoksne unger skal finde nye territorier. Det giver mere bevægelse i flokken og betyder, at flere rådyr og hjorte krydser vejene.

Tre råd om dyrepåkørsler

  1. Overhold fartgrænsen, og sænk evt. farten ved veje tæt på skovområder.
  2. Vær opmærksom på, at rådyr ofte færdes i flok, så ser du ét dyr, er der sikkert flere.
  3. Undgå at svinge kraftigt for at undvige dyret, men brems hårdt op, og hold godt fast i rattet.